Undervisningsmaterialer

Stileemner

Kreativ platform til skriveundervisningen

Beskrivelse

Stileemner.dk er en kreativ platform hvor lærere kan hente inspiration til undervisningen i skriftlig fremstilling. Stileemner.dk har som mål at gøre skrivning inspirerende, kreativ, fri og skabende samtidig med at eleverne klædes på til afgangsprøven.

Stileemner.dk anvender et danskfagligt bredt tekstbegreb. Dette dækker over at tænke dansk som alt der skrives, siges, optages, vises i samtlige danskfaglige genrer, og skabe lyst til at lege kreativt med fagets mange muligheder for æstetik. Opgaverne på Stileemner.dk lægger også op til at eleverne udarbejder multimodale tekster, og kan anvendes som øvelsesplatform i forhold til digital søgning og aflevering.

Månedens besvarelse

Stileemner.dk udgiver indsendte elevbesvarelser og bruger de bedste produktioner som eksempel og inspiration. For eleverne er målet med siden:

  • At du som elev får en fornemmelse af, at der er mange måder at tænke skriftligt dansk på.
  • At du bliver udfordret i forhold til din fantasi, og dine evner i skriftlig dansk.
  • At du får en viden om hvor mange forskellige kreative indgangsvinkler der er til dit skriftsprog.
  • At du får en oplevelse af, at emnerne til tider vender din verden på hovedet, og tvinger dig til at tænke i nye baner.
  • At du opbygger et bredere og mere nuanceret skriftsprog og genrekendskab.
  • At emnerne kan være med til at skabe en lyst hos dig for at skrive i det daglige.
  • At være et alternativ til den gammeldags keeeeeedelige danske stil, som man kun skriver fordi læreren siger det.

Fag

Dansk

Hvem

7.-10. klasse

Fælles forenklede mål

Stileemner.dk er udviklet således, at emnerne tilgodeser Fælles forenklede mål:

  •          Eleverne skal lære at fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter.
  •          Undervisningen skal give eleverne erfaringer med at udarbejde opinionstekster, fx læserbreve og diskussionsoplæg, og arbejde med argumenterende fremstillingsformer. Der skal også arbejdes med ekspressive, jeg-orienterede tekster, fx klummer, erindringer, blog, dagbog, selvpræsentation m.v., hvor eleverne filosoferer, funderer og tænker over egen situation, udvikling, egne tanker og forestillinger.
  •          I undervisningen skal eleverne møde en variation af opgavetyper, således at eleverne kan fremstille tekster til forskellige modtagergrupper. I arbejdet med større multimodale produktioner skal der være fokus på efterproduktion i form af at bearbejde materialet; udvælge, sortere, redigere og fx arbejde med billedredigering, underlægningsmusik og lydeffekter.

Ligeledes sigter vi mod at give eleverne kompetencer i forhold til de gældende færdigheds- og vidensmål efter 9.klasse.

  •          Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation
  •          Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter
  •          Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer
  •          Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen
  •          Eleven har viden om virkemidler, grafisk design og efterproduktion
  •          Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper
  •          Eleven kan respondere på forskellige fremstillingsformer
  •          Eleven kan sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver
  •          Eleven kan lancere større multimodale produktioner
  •          Eleven har viden om formidlingsformer

 

Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/tagSortedFour.cshtml)

Vil du vide mere

Kontaktpersoner

Jyllandsgade 36
6400 Sønderborg
Tlf. +45 2790 4539

> Skriv til os