- Aktører
- Arrangementer
- Kurser
- Læringsforløb
- Netværksmøder
- Nyheder
-
Undervisningsmaterialer
- Skole-kirke-Syd
- Gennem ild og vand
- Til Alle Os
- 12 Digitalks - Danske værdier på dagsordenen
- Udlånskasse med VR-briller og 360-graders kameraer
- Manga Messias og Manga Metamorfose
- Påsken i spil - undervisningsmateriale og brætspil
- Luther på spring
- Det Fælles Elevråd - Håndbog til bevægelse
- På sporet af Luther – et brætspil til historie
- Danmarkskanon
- Power Grid - et brætspil til samfundsfag
- EU i undervisningen - inspiration
- Kend din ret
- Deadline Athen
- Intolerance i Europa - før og nu
- HistorieLab
- Menneskerettigheder
- Demokrati under udvikling
- Vi arbejder med krigen i 1864
- Deadline Syrien
- Åben skole
Aktører
På slagmarken 1864
Et sms-rollespil der foregår i skanserne på Dybbøl, hvor eleverne kan leve sig ind i rollen som en af de personer, der faktisk var med i krigen i 1864.
Beskrivelse |
Et tilbud til jer, der har været "I krig på Dybbøl" eller "Ved fronten i 1864" på Historiecenter Dybbøl Banke og ønsker at bruge lidt ekstra tid på at gå på opdagelse i skanseområdet, hvor kampene foregik i 1864. Her spiller I rollen, som en historisk person der faktisk var med på Dybbøl op til preussernes storm den 18. april 1864. I skal med et kort finde rundt i Skanse 5-8 og får gennem jeres mobiltelefoner besked om, hvad jeres opgaver er. Hvordan I løser dem afhænger naturligvis af, hvem I er i spillet. I lærer om skanserne og om, hvad der skete på slagmarken i dagene op mod det afgørende slag. Og I lærer nye ord og begreber, som I kommer til at bruge, når I skal hjælpe hinanden gennem spillet. Når spillet slutter, får I at vide, hvordan jeres historiske person klarede stormen på Dybbøl. I får desuden et link, hvor I kan gå ind og læse mere om personen, når I er kommet hjem på skolen. Forløbet fås normalt kun i forbindelse med et besøg på Historiecenter Dybbøl Banke, men har man besøgt dette inden for det sidste år, gør vi gerne en undtagelse. |
Fag |
Historie |
Hvem |
6.-10. klasse |
Fælles forenklede mål |
Historiekanon: Eleven har viden om kanonpunkter. 6. klasse: Kronologi, brud og kontinuitet: Eleven kan identificere brud og kontinuitet i historien. Historiske problemstillinger: Eleven har viden om historiske problemstillinger. 7.-9. klasse: Kronologi, brud og kontinuitet: Eleven har viden om historisk udvikling. Historiske problemstillinger og løsningsforslag: Eleven kan formulere historiske problemstillinger.
|
Hvor mange |
10-42 elever |
Varighed |
1¼ time |
Pris |
400 kr. |
Hvornår |
Hele året |
Transport |
Skolen sørger selv for transport |
Kontaktinfo |
Steen Jørgensen eller Angelika Nissen Tlf.: 74 48 90 00 Mandag-torsdag: kl. 10.00-12.00 og 12.30-15.00 Fredag: kl. 10.00-12.00. House of Citizenship Jesper Mørk Mønsted, jemn@sonderborg.dk, tlf. 20372460 |
Praktiske informationer |
Godt fodtøj er en nødvendighed. Ligeledes anbefales ordentlig overtøj/regntøj. Der er ingen steder at gå i ly i skanserne. I skal deles i 10-14 grupper, og der skal i hver gruppe være en mobiltelefon (med strøm), der kan sende og modtage sms’er. Der skal hverken bruges gps eller data på telefonen. I er på egen hånd, og har ikke en guide til hjælp. Læreren kan lege med på lige fod med eleverne. Det forventes, at eleverne kan romertal fra 1-10. |